Blog · Mental træthed
Når hovedet er træt: 8 råd mod mental træthed
Af psykolog Anna LangfredLæsetid ca. 7 minutter
Du har sovet, og du har måske endda haft fri. Alligevel føles hovedet tungt, og selv små beslutninger kræver kræfter. Mental træthed kommer ikke kun af travlhed. Den kommer ofte af alt det, der foregår inde i hovedet, når du ikke lægger mærke til det: bekymringerne, gennemgangen af dagen og planlægningen af i morgen. Her får du otte råd til at give hovedet mere ro.
Kender du det?
- Du læser den samme side tre gange uden at vide, hvad der stod.
- Små ting irriterer dig mere end normalt, og du har kortere lunte over for dem, du holder af.
- Selv lette valg, som hvad I skal have til aftensmad, føles uoverskuelige.
- Du er med i samtalen, men en del af dig er et andet sted.
- Du er træt hele dagen, men når du lægger dig, begynder hovedet at køre.
- Du glemmer aftaler og ting, du plejer at have styr på.
Ordet hjernetræthed bruges også om noget andet. Efter en hjernerystelse, en blodprop eller en sygdom kan man få en træthed, der har fysiske årsager. Den handler denne artikel ikke om. Hvis trætheden er kommet efter noget af det, eller hvis den varer ved, så tal med din læge.
Hvorfor bliver hovedet så træt?
Forestil dig en computer med tredive faner åbne. Den kan godt køre, men den bliver langsom og varm, selvom du kun kigger på én side. Sådan er det også med hovedet. Bekymringer om i morgen, grublerier over det, der skete i går, og en løbende analyse af, hvordan du har det, kører i baggrunden og bruger energi hele tiden.
Det snedige er, at det ofte føles fornuftigt. Du tænker jo bare tingene igennem. Men tænkning, der går i ring og ikke ender i en beslutning, giver ikke noget tilbage. Den tager kun.
En travl dag
En dag med overtænkning
8 råd til et mindre træt hoved
Læg mærke til, hvor meget tid du bruger inde i hovedet
De fleste ved godt, hvor mange timer de arbejder. Færre ved, hvor mange timer de bruger på at tænke over arbejdet, helbredet eller familien. Prøv at lægge mærke til det i et par dage. Ikke hvad du tænker på, men hvor længe.
Prøv: Sæt et lille kryds på en seddel, hver gang du opdager, at du har været væk i tankerne i mere end et par minutter. Tallet i slutningen af dagen siger ofte mere end indholdet.
Sæt et punktum for tænkningen
Der er forskel på at tænke noget igennem og at tænke videre og videre. God tænkning har et mål og en slutning. Spørg dig selv: Hvad skal jeg beslutte? Når du har besluttet det, eller når du opdager, at du ikke kan komme videre lige nu, så sæt et punktum. Resten er ikke tænkning, der hjælper dig.
Hold pauser, hvor hovedet også holder fri
En pause med telefonen i hånden giver hovedet nye indtryk at bearbejde, ikke ro. Det samme gælder en gåtur, hvor du bruger tiden på at gennemgå dagen. En rigtig pause er en, hvor opmærksomheden får lov at hvile på noget udenfor dig selv.
Prøv: Gå en tur på ti minutter uden høretelefoner. Læg mærke til lyde, farver og luften. Når tankerne trækker, så lad dem være og vend blikket tilbage til omgivelserne.
Gør én ting ad gangen
Hver gang du skifter mellem opgaver, mails og beskeder, koster det lidt energi at finde tråden igen. Over en hel dag bliver det til meget. Slå notifikationer fra, når du skal fordybe dig, og tjek mails på faste tidspunkter i stedet for løbende.
Træf færre beslutninger
Hver lille beslutning tager lidt af dit overskud. Faste rutiner for de ting, der går igen, kan give luft: samme tidspunkt for at stå op, en madplan for ugen, en enkel plan for dagen, som du lægger om morgenen og holder dig til. Så skal du ikke beslutte det samme igen og igen.
Flyt opmærksomheden udad
Når du er mentalt træt, er det fristende at holde ekstra øje med dig selv: Hvor træt er jeg nu? Kan jeg klare det her? Men den slags selvovervågning er også tankearbejde. Øv dig i at flytte fokus ud i verden, til det du laver og dem, du er sammen med.
Prøv: Næste gang du drikker en kop kaffe eller te, så lad det være det eneste, du gør. Mærk varmen, smagen og lydene omkring dig. Det tager to minutter.
Brug energien på det, der betyder noget
Når overskuddet er småt, er det ekstra vigtigt at vælge. Hvad betyder mest for dig lige nu? Familien, et bestemt projekt, at have det godt i kroppen? Brug det som rettesnor, når du skal sige ja eller nej til noget. Det er lettere at sige fra, når du ved, hvad du siger til.
Lad sengen være et sted til søvn
Mange bruger tiden i sengen til at tænke dagen igennem eller planlægge i morgen. Så lærer hovedet, at sengen er et sted, hvor man tænker. Hvis tankerne kommer, når du har lagt dig, så sig til dig selv, at de kan vente til i morgen. Du behøver ikke løse noget nu. Lad tankerne være der uden at gå ind i dem, og lad søvnen komme af sig selv.
Hvad er en rigtig pause?
Føles som en pause
- At scrolle på sociale medier
- At læse nyheder
- At ligge på sofaen og gennemgå dagen
- At gå en tur, mens du planlægger i morgen
Giver hovedet ro
- At kigge ud ad vinduet i fem minutter
- En gåtur, hvor du lægger mærke til omgivelserne
- Et måltid uden skærm
- At have hænderne i noget: lave mad, ordne planter, tegne
Spørgsmål, jeg ofte får
Vil du vide mere?
Hvis du kan genkende dig selv og gerne vil have hjælp til at give hovedet mere ro, kan du læse mere her.
Din psykolog
Anna Langfred
Jeg er autoriseret klinisk psykolog og certificeret metakognitiv terapeut. Jeg har arbejdet på ambulatoriet for angst og OCD på Psykoterapeutisk Center Stolpegård i Region Hovedstadens Psykiatri, hvor jeg udredte og behandlede angst med metakognitiv terapi. I dag hjælper jeg unge og voksne med bekymringer, angst, OCD, stress, depression og søvnproblemer.
Hos mig bliver du mødt med varme, respekt og faglighed. Du behøver ikke have styr på det hele, før du kommer.
Samtaler i klinikken på Kroghsgade 1 i København eller online.
Ring på +45 6080 9807 eller skriv til kontakt@psykolog-annalangfred.dk